Pillekartofler er alternativet til skællekartofler. Kartoflen bliver mindre vandet når den er kogt med skræl på.
4 pers, 35 min incl kogetid
Ingredienser:
- 1,5 kg kartofler
- 1 ss salt
Sådan gør du:
- Kartoflerne vaskes rene for jord.
- Kom dem i en gryde og dæk næsten med vand, tilsæt salt.
- Kartoflerne skal koge 25 min fra vandet koger.
- Hæld kogevandet fra og fyld gryden op med koldt vand.
- Pil nu skrællen af med en pillekniv, og server kartoflerne straks.
Tips:
Skal du have gæster og har ikke lyst til at pille kartoflerne i sidste øjeblik, kan du pille dem og lægge dem i gryde med vand som du lader stå til varme lige under kogepunktet. Husk også at komme salt i dette vand så du ikke udvander smagen fra kartoflerne.
