Et must på kagebordet hvert år når der er friske solvarme søde jordbær i haven.
15 personer, 1,5 time incl 30 min i ovn
Ingredienser:
- Dej:
- 250 g blødt smør
- 200 g sukker
- 4 æggeblommer
- 2 dl mælk
- 150 g sigtet hvedemel
- 3 strøgne ts bagepulver
- Marengsdej:
- 4 æggehvider
- 300 g sukker
- 2 ts vanillesukker eller endnu bedre kornene fra en vanillestang
- 100 g hasselnødder
- Fyld:
- 4 dl piskefløde
- 3 dl 18% creme fraiche
- 600-800 g jordbær


Sådan gør du:
- Pisk smør og sukker hvidt.
- Tilsæt æggeblommerne en ad gangen, pisk ca 3-4 min mellem hver blomme så dejen bliver lækker luftig.
- Bland hvedemel med bagepulver og tilsæt skiftevis mælk og melblanding, vend dejen godt med en dejskraber mellem hver gang.
- Fordel dejen på 2 lag bagepapir i en bradepande, hold den ca 2 cm fra kanten hele vejen rundt.
- Pisk æggehviderne stive.
- Tilsæt sukker og vanille, pisk igen til det er godt stift
- Bred marengsdejen ud ovenpå den ubagte dej, pas på du ikke blander dej og merengs for meget.
- Drys hakkede nødder ud ovenpå merengsdejen.
- Bag det hele på nederste rille ved 200 grader i 25 min. Hvis den begynder at blive for mørk efter 20 min plejer jeg at skrue ned på 150 grader.
- Når kagen er bagt skal den køle af.
- Imens piskes fløden til skum, som vendes sammen med creme fraiche.
- Ordn jordbærene og skær dem i halve.
- Lige inden servering bredes cremen ud over kagen og der drysses jordbær over.

Tips:
Du kan enten servere kagen som en stor skærekage, eller skære bunden ud og derefter anretten den på tallerkner med creme og jordbær. Jeg har også serveret den som saml selv kage, så er det nemmere at gemme resterne hvis der altså bliver nogle;
