Lækre luftige små pandekager med havets guld. Fantastisk spise, vi elsker dem.
6 pers, 1,5 time incl hævetid
Ingredienser:
- 5 dl lun mælk
- 1/4 pk gær
- 1 æg
- 250 g hvedemel
- 20 g flydende margarine
- ½ ts sukker
- ½ ts salt
- ½ dl vand
- olie til stegning
- 150 g stenbidderrogn
- ½ rødløg
- 1 dl creme fraiche 18%
Sådan gør du:
- Opløs gæren i den lunkne mælk.
- Pisk ægget i.
- Pisk de tørre ting og margarinen i.
- Stil dejen til hævning i 20 min.
- Imens den hæver tager du din rogn op i en skål og rør den med creme fraiche og det finthakkede rødløg.
- Pisk ½ dl vand i og steg blinis på en blinispande i olie. Man kan også bruge en almindelig pande også lægge dejen i små klatter.
- Når blinisne er stegt, lægger du en klat rogn på hver. Hvis det skal være fint kan du pynte med lidt frisk dild.
Tips:
Blinis er også gode uden rogn, vores mindste datter elsker dem med sirup. Hvis man ikke har adgang til fersk stenbidderrogn som du selv pisker rent og salter, kan man som alternativ købe et glas kaviar, det kan være en god ide at bruge 38% creme fraiche her og lægge det hver for sig på blinisne, da kaviar på glas ofte er mere salt end det rogn man selv salter. Vi køber altid rigeligt med rogn når fiskerne fanger stenbiddere i foråret, så ordner jeg det hele og fryser det i poser med 150 g i hver, så kan det holde sig 10 måneder uden problemer.
