Lækker lun leverpostej af dådyrlever, god til en lun frokostret.
Arbejdstid 1 time, bagning 1 time og 15 min, ca 6 leverposteje af 1 kilo
Ingredienser:
- 2,8 kg lever, dådyr eller svinelever
- 1,2 kg spæk
- 4 dl mælk
- 3 dl fløde
- 9 dl suppe eller boullion
- 200 g margarine
- 200 g hvedemel
- 8 æg
- 4 løg
- 4 fed hvidløg
- 3 ss salt
- 5 ts peber
- 1 ts ingefær
- 1 ts stødt muskat
- 1,5 ts merian


Sådan gør du:
- Start med at hakke leveren, løg og hvidløg med fin hulskive i kødhakkeren, sæt den til side i en skål.
- Hak nu spækken 2 gange, også med den fine hulskive, lad den stå i en anden skål.
- Nu skal du lave en opbagning i en gryde. Smelt margarinen og tilsæt mel.
- Pisk godt med et piskeris og tilsæt nu mælk, fløde og suppe af nogen gange. Lad opbagning koge op og tykne for hver gang du tilsætter væske.
- Når opbagningen er færdig tages den af varmen og det hakkede spæk røres i, rør godt så det ikke lægger sig i klumper.
- Tilsæt nu krydderier og den hakkede lever.
- Kom ca 1 kilo af den færdige levermasse op i en passende form, og bag den i vandbad i 1 time og 15 min ved 220 grader.
- Resten af massen fryses i portionsstørrelser af 1 kilo, og kan så løbende tages op og bages når man har spist den første.
Tips:
Det er vigtigt, at man fryser leverpostejerne rå ellers bliver de grynede når de tages op. Kvie lever kan også bruges, men brug aldrig lammelever, det giver en meget mærkelig konsistens.
Server leverpostejen lun på et stykke rugbrød eller franskbrød, gerne med en syltet rødbede til eller stegte svampe og bacon.

