10 boller, 1,5 time
Ingredienser:
- 50 g gær
- 3 dl lunkent vand
- 100 g grahamsmel
- 500 g hvedemel
- ½ dl flydende margarine eller olie
- 1 æg
- 3 ss lys sirup
- 1 ts salt
- sesamfrø til drys
- æg til pensling
Sådan gør du:
- Smuldr gæren i en røreskål, opløs den i det lunkne vand.
- Tilsæt resten af ingredienserne.
- Ælt i 10 min på røremaskine med dejkrog eller i hånden. Det hæver bedst hvis man bruger den tid der skal til, til æltning.
- Lad dejen hæve 30 min.
- Del den i 10, og rul dem til boller. Sæt dem på en plade på bagepapir og tryk dem helt flade.
- Lad bollerne hæve 30 min.
- Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
- Bag dem ved 225 grader i 10 min.
- Server med det fyld du bedst kan lide.
Tips:
Man kan udelade sesamfrø hvis man ikke synes de passer til det fyld der skal i. Vi spiser oftest burgerne klassisk med burgerbøf og salat. De er også gode med pulled dådyrhals, barbecuesauce og coleslaw.
I dag fik vi burgere med resterne af rygfilet fra dådyr, som vi spiste nytårsaften. Jeg skar det kolde kød i tynde skiver og lagde i burgere med mayonaise, syltede løg, spejlæg og salat. Et par jalapenos er også godt i, hvis man kan lide lidt stærk mad.
