Lammekølle

6 pers, 2 timer

Ingredienser:

  • 1 lammekølle, jeg bruger altid udbenet kølle, men du kan sagtens stege den med benet i.
  • 3-4 stilke rosmarin
  • 3-6 fed hvidløg
  • kryddersalt
  • peber

Sådan gør du:

  • Gnid lammekøllen godt med salt og peber, der skal rimelig meget til, da køllen er tyk.
  • Pil hvidløgene, stik huller i køllen med en spids grøntsagskniv, og kom et fed i hvert hul. Fordel dem så jævnt som muligt.
  • Brun køllen i 10 min ved 225 grader. Skru ned til 170 grader og steg til centrumtemperaturen er 65 grader, ca 1,5 time.
  • Lammekøllen skal helst stå 10-15 min pakket ind i staniol inden du skærer den ud. Den kan sagtens stå længere tid hvis det passer med tilbehøret.
Velbekomme

Tips:

Hvis du gerne vil lave en brun sovs til din lammekølle, skal du stege den i en bradepande med ca 1,5 liter vand i. Når køllen er stegt, sier du stegeskyen op i en gryde mens stegen hviler tildækket. Lad skyen koge op, evt reducer lidt afhængig af hvor meget væske der er, tilsæt 1 dl mælk eller fløde og jævn med majsstivelse. Smag til med saft, frugteddike, salt og peber. Når du har tilsat mælk skal du jævne med det samme. Hvis den koger op med mælk i inden jævning skiller sovsen.

Jeg bruger altid stegetermometer når jeg steger en steg, så er jeg helt sikker på at få det resultat jeg gerne vil have.

Til lammekølle serverer jeg stort set altid flødekartofler. Som det grønne islæt kan serveres tabouleh eller bønnesalat.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *